John Andersen har som arkitekt, polarforsker, forfatter, eventyrer og medlem af Eventyrernes Klub set det meste af verden. Som alle ved, blev rejsemulighederne yderst begrænset under Covid-pandemien, så hvordan skulle John Andersen nu stille sin eventyrlængsel? Han satte sig endnu en gang på sin lille Honda motorcykel og fulgte ruten i “Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige”, skrevet af Selma Lagerlöf i 1906-07, som en geografi- og historiebog til de svenske skoler.
To somre tog det ham at tilbagelægge Nils Holgerssons rute helt fra Skåne i syd til Lapland i nord t/r. I bogen fandt han mere end 200 forskellige destinationer, som han besøgte. Overalt blev han mødt med den største gæstfrihed og fik mange af de lokales viden om den fantastiske bog uddybet.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Herning Bibliotekerne. Billetter a 75 kr. (inkl. kaffe/te) kan købes via bibliotekets hjemmeside eller ved indgangen.